Pizza and beer is the perfect combo

En god pub er mere end øl, cider, whiskey og drinks. Det er blandt andet kaffe, brunch og mad. En af de store spillere på pub-markedet er Tir na Nog i Frederiksgade. De begyndte for et par måneder siden med at lave pizzaer i et hjørne hos The Merchant Room. Det satte vi os for at teste på den dag, hvor vi alligevel var til pianobar.

Online bestilling

Konceptet er lidt moderne, men ganske enkelt og smart, når man kender det. Du bestiller og betaler via din mobiltelefon. Når du har betalt, får du et nummer og efterfølgende en sms, når din eller dine pizzaer er klar. Det gør, at du slipper for lange køer, og dermed misser en god fodboldkamp eller samværet ved bordet. Maden er altid brandvarm – og pizza skal serveres rygende varme. Der var fuldt hus, og det giver selvsagt noget ventetid, men sådan er det. Der er en enhedspris på 65 kroner for pizza uanset, hvilken pizza du vælger.